BOLIGER
Seniorbofællesskab tæt på naturen
Fredensborghusene består af 77 sammenhængende huse, som glider diskret ind i den omkringliggende natur.
Seniorboligerne består af 30 rækkehuse, 47 vinkelbyggede gårdhavehuse og et fælleshus med restaurant, selskabslokaler og ni gæsteværelser. Jørn Utzon udformede området med en såkaldt fingerplan, som betyder, at alle huse har udsigt til naturskønne områder.
I Fredensborghusenes centerhus ligger restauranten, hvor beboere hver dag spiser sammen, Saxild Salen, som bruges til arrangementer og foredrag, en pejsestue, en lounge med spilleborde samt Utzon Museum Fredensborg.
- 47 gårdhavehuse
- 30 rækkehuse
- Restaurant og fællessal
- Naturskønt område
Film om kollektivbebyggelsen
Mere om boligerne
Et rum for fællesskab og sociale aktiviteter
Fælleshuset i Fredensborghusenes centerbygning har siden begyndelsen været et vigtig socialt samlingspunkt. Her spiser beboerne sammen og organiserer fællesaktiviteter som yoga, foredrag, udflugter, Sankt Hans-aften m.m.
Fælleshuset er delvist indrettet med møbler tegnet af Utzon, mens væggene er dekoreret med gaver fra foreningens medlemmer. Jørn Utzons datter Lin Utzon har lavet en markant og flot vægdekoration, der blev afsløret i anledning af 100 året for Jørn Utzons fødsel i 2019. Foran fælleshuset er den store terrasse som et bredt, hævet plateau med en flot udsigt til omgivelserne.
Fredensborghusene er medlem af foreningen Frembo, som har arbejdet på at sikre sunde, attraktive og bæredygtige kollektivhuse og plejehjem siden 1954.
Boliger varierer i størrelse
Vinkelhusene varierer i pris og størrelse alt efter, om der er garage, gårdhave og/eller terrasse.
- Type A: Vinkelhus med gårdhave, 111,3 m2
- Type B: Vinkelhus med gårdhave og garage, 111,3 m2
- Type C: Vinkelhus med gårdhave, 129,5 m2
- Type D: Vinkelhus med gårdhave og garage, 129,5 m2.
Rækkehusene er i to etager med en stue i bygningens fulde højde og med adgang til en mindre gårdhave.
- Type E: Rækkehus med terrasse, 73,3 m2.
Oversigt over boligudgifterne er en gennemsnitlig pris, da alle boligerne er meget forskellige i alle henseender.
Adgangskrav og venteliste
Udlandsdanskere har fortrinsret til en bolig i Fredensborghusene. Ansøgere skal have boet og arbejdet i udlandet i mindst fem år. Man må desuden maksimalt være 60 år ved opskrivning og ikke længere have hjemmeboende børn.
Fredensborghusene er meget attraktive, og det er nødvendigt at skrive sig op i meget god tid, hvis man er interesseret. Ventetiden er i øjeblikket over 12 år.
Danes Worldwide administrerer ventelisten. For at komme på ventelisten skal man være medlem af foreningen.
Lejevilkår og husorden
Lejevilkårene følger den almindelige lejelovgivning,. Man kan som beboer få boligsikring, hvis man lever op til vilkårene herfor.
Fredensborghusene udlejes kun på langtidsbasis.
Lejere er forpligtet til at aftage 12 spisebilletter til restauranten pr. måned pr. beboer og til at følge husordenen.