OM HUSENE

drone-foto-fredensborg

Om Fredensborghusene

Fredensborghusene er en bebyggelse med seniorboliger for hjemvendte danskere i naturskønne omgivelser tæt på Fredensborg Slot. Husene er tegnet af den internationalt orienterede danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008), som bl.a. har tegnet operahuset i Sydney.

Den selvejende Institution (DSI) Fredensborghusene blev i sin tid stiftet af Danes Worldwide for at skabe et hjem for danskere, som kunne have svært ved at vende tilbage efter mange år i udlandet. Det er således erfaringen som expat, der er fælles for beboerne.

Med kollektivtankegangen bag husene har Jørn Utzon været foran sin tid. Inspirationen er hentet fra private ’social clubs’ i udlandet, hvor man mødes og spiser sammen, mens man dyrker fællesskabet med ligesindede i et gensidigt forpligtende fællesskab.

Film om kollektivbebyggelsen

Mere om boligerne

Danes Worldwide bag et af de mest betydeligste boligprojekter i 60'erne

Danes Worldwide stiftede Den selvejende Institution (DSI) Fredensborghusene med det formål at opføre en kollektivbebyggelse for hjemvendte danskere.

Det var på initiativ af foreningens første administrative leder Albert Kamp, at idéen til bebyggelsen blev udarbejdet sammen med formand, civilingeniør Jørgen Saxild fra Kampsax A/S og højesteretssagfører Valdemar Hvidt. Med økonomisk støtte fra foreningens venner og ingeniør Jørgen Saxild lykkes det at rejse den nødvendige kapital til bebyggelsen. Idéen blev offentliggjort for foreningens medlemmer i 1957 og stod færdig den 9. april 1964

Fredensborghusene er blevet kaldt både ’Bakkedraget’ og ’Terrasserne’, som det fremgår af et frimærke fra 2002, men omtales almindeligvis "Fredensborghusene".

Som et af de betydeligste boligprojekter fra sin periode, blev Fredensborghusene i 1987 erklæret bevaringsværdig og fredet.

”Fredensborghusene er vores garanti for et meningsfyldt otium”
- Knud Ove Pedersen, beboer

Bestyrelse & administration i Fredensborghusene

Fredensborghusenes bestyrelse består af:

  • Jacob Saxild, formand (udpeget af Danes Worldwide)
  • Leif Jensen, næstformand (udpeget af Danes Worldwide)
  • Susanne Østergaard Lundby (udpeget af Danes Worldwide)
  • Lars Himmer (udpeget af Danes Worldwide)
  • Jette Møller Botes (udpeget af Danes Worldwide blandt Fredensborghusenes beboere)
  • Torben Nielsen (udpeget af Frembo)
  • Vivian Barnekow (udpeget af Fredensborghusenes beboere).

Fredensborghusenes administration varetages af:

  • Pál Jauernik, administrationschef.

Fredensborghusene er medlem af foreningen Frembo, som siden 1954 har arbejdet på at sikre sunde, attraktive og bæredygtige kollektivhuse og plejehjem.

Utzon Museum Fredensborg åbnede dørene i 2021 med støtte fra Realdania

I 2021 åbnede Utzon Museum Fredensborg. Tanken bag et museum var at gøre besøgende klogere på den verdenskendte, danske arkitekt Jørn Utzon og hans vigtige bidrag til dansk bygningskultur.

"Fredensborghusene er et af Jørn Utzons fineste boligbyggerier og har i over 60 år også dannet ramme om et bofællesskab for seniorer, der på mange måder har været forud for sin tid. Vi er glade for både at kunne sikre et arkitektonisk værk og samtidig styrke formidlingen af vigtig dansk bygningskultur," sagde Henrik Lund, projektchef i Realdania, som har støttet etableringen af museet.

Det unikke ved Utzon Museum er, at det egentlige objekt er selve bebyggelsen og stedets fremtræden og ånd. Det er frivillige beboere, der viser rundt og holder foredrag.

Utzons gårdhuse står i dag som et skoleeksempel for arkitekter

Den danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008 er nok mest kendt for Operahuset i Sydney. Derfor var det også noget af et scoop for eftertiden, da han efter sin hjemkomst fra Sydney sagde ja til at tegne de unikke gårdhuse, der i dag udgør Fredensborghusene og står som et skoleeksempel for arkitekter.

Romerhusene i Helsingør dannede forbillede for Fredensborghusene, og inspirationen kommer fra kinesisk og japansk bygningskultur. Gårdhusene med de karakteristiske takkede gule mure blev bygget med henblik på at glide diskret ind i den omkringliggende natur. Med kollektivbebyggelse viste Jørn Utzon en helt særlig forståelse for at skabe en raffineret balance mellem fællesskab og privatliv.

For Jørn Utzon var det overordnet mål med sin arkitektur altid at skabe for og til mennesker: "Som arkitekt mener jeg, det er meget vigtigt at indleve sig i tingenes natur, snarere end at kæmpe for form og stil." .

Aktuelt i Fredensborghusene

Symposium på Dansk Arkitektur Center: Arkitektur i børnehøjde

Interesserer du dig for arkitektur og børns leg og læring? Så se med den 27. november, når Utzon Center og Dansk Arkitektur Center afholder ‘Symposium: ...
Læs mere

Svensk haveprogram besøger Fredensborghusene

Det svenske haveprogram Drömträdgården besøger Fredensborghusene for at finde inspiration til drømmehaven. Hos Fredensborghusene er vi naturligvis stolte af at få besøg af det svenske ...
Læs mere

DR’s tv-hold bag Carmen Curlers filmer i Fredensborghusene

Optagelserne til DR’s populære tv-serie ‘Carmen Curlers’ fra 60’erne foregår i et af Utzons gårdhuse fra samme tidsperiode. DR’s succesfulde dramaserie Carmen Curlers er flyttet ...
Læs mere

Arkitektur i børnehøjde for elever i Fredensborg

Utzon Museum Fredensborg bød i denne uge velkommen til de allerførste 6. klasser fra Fredensborg skole. Eleverne skulle deltage i vores nye tiltag ‘Arkitektur i ...
Læs mere

Utzons unikke kollektivbebyggelse fejrer 60 års jubilæum

Kollektivbebyggelsen for hjemvendte danskere er 60 år efter dets tilblivelse en bragende succes. Boligerne er populære som aldrig før, og levealderen for beboerne er høj. ...
Læs mere

Fredensborghusene åbner Utzon Museum

Fredensborghusene åbner 1. september 2021 Utzon Museum Fredensborg med støtte fra Realdania. Jørn Utzons gårdhuse har længe været et tilløbsstykke for arkitekturinteresserede. Med støtte fra ...
Læs mere
Scroll to Top