Kollektivbebyggelsen for hjemvendte danskere er 60 år efter dets tilblivelse en bragende succes. Boligerne er populære som aldrig før, og levealderen for beboerne er høj.
”Fredensborghusene er vores garanti for et meningsfyldt otium.” Sådan siger beboer i Fredensborghusene Knud Ove Pedersen i et interview til Jyllands-Posten 60 år efter Fredensborghusene stod færdig i 1964.
Fredensborghusene er tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørgen Utzon med Danes Worldwide som bygherre, og beboerne i de 77 sammenhængende huse kan i dag den 9. april 2024 fejre 60-års jubilæum.
Den dag i dag lever ideen om at skabe et hjem og et fællesskab for udenlandsdanskere, som flytter hjem til Danmark for at nyde seniortilværelsen i bedste velgående. For Fredensborghusene er så populær, at ventelisten til fællesskabet kun er vokset siden starten. Her trives beboerne så godt, at den gennemsnitlige levealder p.t. er 82 år.
Hemmeligheden bag succesen er ifølge beboerne selv, at her er plads til at være sig selv, til fællesspisning og sociale traditioner. Med kollektivtankegangen bag husene har Jørn Utzon været foran sin tid. Inspirationen er hentet fra private ’social clubs’ i udlandet, hvor man mødes og spiser sammen, mens man dyrker fællesskabet med ligesindede. Der er således et gensidigt forpligtende fællesskab.
Læs portræt af Fredensborghusene: Den globale landsby i Fredensborg